Privat børnehave i Grenaa
Glentereden er en lille hyggelig Privat daginstitution i Grenaa på Glentevej 6, med plads til 36 børn i alderen 2 til 6 år. Vi er centralt beliggende i et roligt kvarter tæt på byens centrum og oplevelser i naturen. Vi har en overskuelig og sikkerhedsgodkendt legeplads.
Institutionen har en grøn profil, idet den drives ud fra miljøvenlige tanker. Vi bestræber os på at skabe et hyggeligt og udfordrende miljø, hvor børnene kan være glade og trygge. Glentereden er en madpakkefri institution og der serveres 3 daglige måltider med friske råvarer. Børnene er på skift i køkkenet for at hjælpe med at tilberede maden.