Om os

Glentereden er en lille hyggelig Privat daginstitution i Grenaa på Glentevej 6, med plads til op til 36 børn i alderen 2 til 6 år.

Børnehaven startede i huset på Glentevej d. 1. April 1964 som privat halvdags børnehave med formiddags- og eftermiddags pladser – den bliver senere overtaget af kommunen og ændret til fuldtids børnehave. I August 2003 overgår den igen til privat børnehave og 1/1 2016 overtages den af den nuværende ejer Glentereden Aps v./ Lars Nielsen. Glentereden fortsætter i den samme ånd og med stort set samme personale.

Allerede i sommeren 2016 påbegyndes en større renovering og tilbygning til børnehaven. Tilbygningen giver bl.a. helt nye toiletter og større garderobe, ligesom der udvides med en ekstra stue og et motorik/ puderum på 1. sal.

Udvidelsen giver mulighed for at få lidt flere børn ind i børnehaven så antallet ændres fra de daværende 27 til op til 36 børn. Antallet af børn tilpasses nu, efter hvor mange der er resurser til, efter hvilke behov den øvrige børnegruppe har og alderssammensætningen i denne.

Vi er centralt beliggende i et roligt kvarter tæt på byens centrum og oplevelser i naturen. Vi har en overskuelig og sikkerhedsgodkendt legeplads. Institutionen har en grøn profil, idet den drives ud fra miljøvenlige tanker. Vi bestræber os på at skabe et hyggeligt og udfordrende miljø, hvor børnene kan være glade og trygge. Glentereden er en madpakkefri institution og der serveres 3 daglige måltider med friske råvarer. Børnene er på skift i køkkenet for at hjælpe med at tilberede maden.

De største børn får træning i at cykle og kommer til cykelprøve. Vi har et værksted hvor børnene saver, hamrer, sliber, maler, klister etc..

Vi tilbyder privat pasning efter dagtilbudslovens § 20. Norddjurs Kommune har tilsynspligt. Institutionen er pr. 1/1 2016 solgt til Glentereden Aps. v/ Lars Nielsen og fortsætter med samme dygtige personale og i samme ånd som tidligere

Institutionen er i privat regi startet pr. 1. august 2003, efter fritvalgs ordningen, hvor forældrene selv skulle ansøge kommunen om tilskud. Pr. 1. august 2008 blev der indgået driftaftale med Norddjurs Kommune. Men har inden da været kommunal halvdagsbørnehave i 30 år.

Adresse: Glentevej 6, 8500 Grenaa Tlf. 86 32 21 90

Medlem af

Daginstitutionernes Lands – Organisation
Grønne Spirer og indehaver af “Det Grønne Flag”

Personalet har været på kursus i livreddende førstehjælp.