Privat daginstitution i Grenaa

Glentereden er en lille hyggelig Privat daginstitution i Grenaa på Glentevej 6, med plads til 32 – 35 børn i alderen 2 til 6 år.

Vi er centralt beliggende i et roligt kvarter tæt på byens centrum og oplevelser i naturen. Vi har en overskuelig og sikkerhedsgodkendt legeplads. Institutionen har en grøn profil, idet den drives ud fra miljøvenlige tanker. Vi bestræber os på at skabe et hyggeligt og udfordrende miljø, hvor børnene kan være glade og trygge. Glentereden er en madpakkefri institution og der serveres 3 daglige måltider med friske råvarer. Børnene er på skift i køkkenet for at hjælpe med at tilberede maden.

De største børn får træning i at cykle og kommer til cykelprøve. Vi har et værksted hvor børnene saver, hamrer, sliber, maler, klister etc..

Vi tilbyder privat pasning efter dagtilbudslovens § 20.
Norddjurs Kommune har tilsynspligt.

Institutionen er pr. 1/1 2016 solgt til Glentereden Aps. v/ Lars Nielsen og fortsætter med samme dygtige personale og i samme ånd som tidligere

Institutionen er i privat regi startet pr. 1. august 2003, efter fritvalgs ordningen, hvor forældrene selv skulle ansøge kommunen om tilskud. Pr. 1. august 2008 blev der indgået driftaftale med Norddjurs Kommune.
Men har inden da været kommunal halvdagsbørnehave i 30 år.

Adresse: Glentevej 6, 8500 Grenaa Tlf. 86 32 21 90

 

Medlem af

Økologisk landsforening
Daginstitutionernes Lands – Organisation
Grønne Spirer og indehaver af “Det Grønne Flag”

Personalet har været på kursus i livreddende førstehjælp.